Minikursus: “Spontan sjælesorg”

02-08-2024

Tilbud til menigheder, som allerede har tilbud om sjælesorg eller som ønsker at danne et sjælesorgsteam.

Jeg udbyder et sjælesorgskursus, som kan afvikles på en aften, en formiddag eller en hel dag. det er målrettet mennesker i menigheder, hvor der allerede er et sjælesorgsteam eller påtænkes et team dannet. Med udgangspunkt i to kvalitative undersøgelser af sjælesorgspraksis blandt præster og lægfolk i både folkekirker og frikirker, som jeg sammen med tidl. landeleder i Agape, Annette Bech Vad, har gennemført, har jeg sammensat et undervisningsstof, der kan kvalificere den sjælesorg, som praktiseres i menigheder landet over. Vi bliver bedre til at øve den fortrolige og hjælpsomme samtale, når vi kender vores samtalepartnere og os selv endnu bedre.

I får viden om:

  • særlige omstændigheder ved den spontane sjælesorgssamtale (den, der opstår ved kirkekaffen, det tilfældige møde eller i bibelkredsen)
  • konkrete værktøjer til at håndtere den spontane sjælesorgssamtale
  • personlige kompetencer i sjælesorgssamtaler

Kursusleder: Dan K. Månsson, teolog og sjælesørger.

Tid og sted aftales med jer – jeg kommer i hele landet.

Pris afhænger af længden på kursus-aftenen/-dagen og rejseudgifter.

Interesseret? Velkommen til uforpligtende at kontakte mig for en snak om jeres tanker, behov og planer – eller blot for at høre mere.
E-mail: post@sjaelesorg.dk
Telefon: 2926 4434