Sjælesorg, supervision, foredrag og undervisning

Dan K. Månsson, teolog og sjælesørger

Sjælesorg er samtale om alt mellem himmel og jord, fra de små irriterende udfordringer til de store og smertelige byrder, som giver søvnløse nætter og truer livet. Som sjælesørger lytter og følger jeg mennesker i deres fortællinger om livet. Vi reflekterer sammen over livet, sådan som det er blevet. Sjælesorg er ikke terapeutisk behandling, men en fortrolig samtale i en kirkelig tradition. Jeg bruger de bibelske fortællinger til at spejle menneskers erfaringer i. Mennesket skal mødes med tro, håb og kærlighed, altså med omsorg og respekt.

Supervision tilbyder jeg både i grupper og individuelt. Præster, kirkeligt ansatte, organisationsansatte er nogle af de mennesker, jeg har regelmæssig supervision med. Supervision er en faglig og teologisk refleksion over egen praksis som sjælesørger, præst eller kirkelig medarbejder. Det er et arbejde med deltagernes egne erfaringer og give hjælp til at se nye veje og muligheder.

Mine foredrag kredser om eksistentielle temaer og er farvet af det kristne livs- og menneskesyn.
Som underviser arbejder jeg med sjælesorgens teori og praksis på både alment og akademisk niveau. Jeg underviser både teologistuderende, præster og lægfolk i sjælesorgens felter.

Nyheder

Følg med i hvad der sker, her er de 3 sidste nyheder

Se alle nyheder